| | Geografi
Beskrivelse af landet
Marokko ligger i Nordafrikas vestlige hjørne og er dermed det vestligste af de arabiske og islamiske lande. Landet dækker 446.550 km2, hvilket svarer til ti gange Danmarks størrelse.
Det østlige Marokko er bjergrigt. Her løber de to bjergkæder Atlas og Rif. Fra den sydøstlige del af Atlas-bjergene bliver landskabet til ørken. Bjergene i den nordlige del rammes jævnligt af jordskælv. Ved foden af bjergkæderne er der et fladt slettelandskab, der fortsætter ud til kystområdet.
Marokko har to store floder, Um al-Rabia, der løber fra Atlasbjergene til Atlanterhavet, og Muluya, der løber fra Atlasbjergene til Middelhavet. De to floder er afgørende for vandforsyningen til landbruget.
Ved Gibraltar-strædet er der kun 50 km. mellem den marokkanske landtange og Sydspanien og her ligger de to byer, Ceuta og Melilla, som er en del af Spanien.
Klima
I den nordlige del af Marokko er der middelhavsklima med varme, regnfulde vintre og hede, tørre somre. Mod ørkenen i syd er klimaet tørt. Her er somrene meget hede med temperaturer, der kan nå op over 40 grader.
I Rif-bjergene og Atlas-bjergene falder op til 750 mm regn om året. I syd, hvor ørkenen begynder, er den årlige nedbør under 400mm. Landbrug i dette område er derfor kun muligt med kunstvanding.
Om sommeren blæser den varme ørkenvind fra syd, som kaldes Sirocco. Den kan bære store mængder sand med sig i luften.
Råstoffer
Der er ingen olieressourcer i Marokko. I de to bjergkæder udvindes der fosfat, jernmalm, mangan, bly og zink. Der er endvidere forekomster af salt.
Erhverv
Landbrug spiller en central rolle for Marokkos økonomi, idet 23% af BNP kommer fra denne sektor, og 40% af befolkningen er beskæftiget i landbruget. Der dyrkes korn, citrusfrugter, vin, grønsager og oliven samt produceres kød. Der er desuden fiskeri.
Landbruget skaber et af Marokkos miljøproblemer: jorderosion. Dette skyldes overgræsning af græsgangene med store dyrehold og intensiv dyrkning af landbrugsarealerne samt udvidelse af landbruget ind på jorde, der ikke er egnet til landbrug. Regeringen har gjort en række tiltag for at undgå dette, bl.a. plantning af skov.
Med jævne mellemrum er der tørkeperioder i Marokko, der ødelægger høsten, så landet må importere fødevarer. Udeblevet regn i 1995 betød, at høsten blev reduceret med en sjettedel af, hvad den havde været året før. Det nødvendige overrislingssystem og byggeri af dæmninger kræver store investeringer, der hidtil ikke har kunnet finansieres. Fiskeri kunne være betydningsfuldt for Marokkos økonomi, men det lider under manglende modernisering, og det indbringende fiskeri ud for Atlanterhavskysten foretages af udenlandske virksomheder.
45% af befolkningen af ansat i servicesektoren, hvoraf det vigtigste erhverv er turisme. Siden 1980’erne har turismen udviklet sig eksplosivt i Marokko. I 1993 havde landet 1,5 mio. besøgende årligt, mens der i 2004 var over 5 mio. Turismen er centreret omkring kystbyen Agadir og byen Marrakech i bjergene. Ud over at beskæftige en høj procentdel af befolkningen er turismen som erhverv også vigtig, fordi de unge og kvinderne kan få beskæftigelse i denne sektor.
Industrisektoren udgør godt 35% af BNP, mens den kun beskæftiger 15% af befolkningen. Tekstilindustrien og fremstilling af lædervarer er blandt de vigtigste industrierhverv.
Befolkning og sociale forhold
Sprog
I Marokko er det officielle sprog arabisk.
Den store andel af berberbefolkningen taler i det daglige berberisk. Nogle berbere, især de ældre, taler kun berberisk. Det gør det svært for dem at følge med i tv-udsendelser og nyheder, der sendes på arabisk.
I erhvervslivet og i den offentlige administration tales der fransk. I områder tættest på Spanien tales der ud over arabisk også spansk.
Befolkning
Siden 1960 er befolkningstallet i Marokko næsten tredoblet. I 2005 blev befolkningstallet anslået til at være ca. 32,7 mio.
Som i mange andre af Mellemøstens lande er den marokkanske befolkning ung. 32,1% af befolkningen er under 15 år, mens kun 4,9% er 65 år eller ældre.
Omkring 20% af den marokkanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen.
Skole og uddannelse
Der har været skolepligt i Marokko siden 1963. Alligevel er det kun halvdelen af befolkningen over 15 år, der kan læse og skrive. Blandt de 15-24 årige gælder det for 70%.
Gennem de senere år er mange marokkanere flyttet fra landet og ind til de større byer. Her er det lettere for børnene at komme til en skole og det er en af forklaringerne på, at analfabetismen er faldende for de yngre årgange. Stadig er det dog langt fra alle børn som går i skole i de obligatoriske seks år.
I grundskolen er der lige mange piger og drenge, mens færre piger tager en videregående uddannelse. På universitetet er 45% af de studerende dog piger.
Berbere
En stor del af den marokkanske befolkning er berbere. Berberne er den befolkning, der boede i Nordafrika, før araberne kom til området i 700-tallet. Oprindeligt boede berberne i det sydlige Marokko og i bjergene. Det gør mange af dem fortsat men mange berbere er i dag også flyttet ind til byerne. Berberne har samme levevilkår som den øvrige marokkanske befolkning. De taler deres eget sprog, berberisk, ud over arabisk.
Det præcise antal af berbere i landet kendes. De officielle tal anslår at 30-40% af befolkningen er berbere, men tallet menes af nogen at være over 50%. Kongehuset i Marokko er arabere, og det frygtes af magthaverne, at berberne vil kræve større andel af magten, hvis de officielt opgøres til at udgøre den største del af befolkningen.
Nyere historie
Selvstændighed fra Frankrig
Efter en aftale mellem England, Frankrig og Spanien blev Marokko i 1912 gjort til et fransk protektorat - uden at Frankrig dog på det tidspunkt havde fuld kontrol over landet.
Under 2. Verdenskrig voksede modstanden mod det franske herredømme og i 1943 blev selvstændighedspartiet Istiqlal grundlagt. I 1953 blev sultanen Mohammed V fjernet fra tronen af franskmændene efter at han havde erklæret sig enig med Istiqlal og krævet fuld suverænitet. Dette skabte stor modstand i befolkningen og i 1956 blev franskmændene tvunget til at anerkende Marokkos selvstændighed.
I modsætning til andre arabiske lande, som blev republikker ved deres selvstændighed, forblev Marokko et monarki, og Mohammed V blev igen landets regent nu med titlen konge.
Hassan II
Da kongen døde i 1961, blev hans søn, Hassan II, den nye konge. Hassan II’s regeringsperiode, som løb frem til 1999, var præget af uroligheder og undertrykkelse af den politiske opposition.
I 1963 blev der afsløret et kupforsøg mod kongen. Den socialistiske opposition, som man mente stod bag, blev efterfølgende voldsomt undertrykt og overvåget, og dens leder, Mehdi Ben Barka, måtte flygte ud af landet. Også studenterne var utilfredse med kongen og hans ledelse af landet, og dette førte til studenteroptøjer i Casablanca.
I 1965 erklærede kongen Marokko i undtagelsestilstand, opløste parlamentet og ledede selv landet de næste fem år. I 1970’erne blev studenternes oprør støttet at to kupforsøg mod kongen udført af officerer i hæren. Officererne blev henrettet eller ført til hemmelige fængsler i ørkenen, der blev indledt en jagt på studenteroprørerne og den marokkanske efterretningstjeneste overvågede intenst befolkningen og al politisk organisering. Først i 1977 blev der igen holdt et egentligt parlamentsvalg, men det var ikke nok til at skaffe ro i landet.
Mohammed VI lover reformer
I 1999 døde Hassan II og hans søn, den kun 35-årige Mohammed VI, blev indsat som ny konge. De unge marokkanere udtrykte spontan begejstring for den nye konge, og i en række taler lovede Mohammed VI, at han ville ændre Hassan II’s hårde regime. Mange politiske fanger blev løsladt fra fængslerne, kongen lovede politiske reformer og han besøgte de fattige landområder og lovede forbedringer.
Det var dog tydeligt, at Marokkos dårlige nationaløkonomi ikke kunne finansiere alle disse forbedringer, og i starten af 1990’erne begyndte pressen at kritisere kongen for at reformerne ikke blev gennemført i tilstrækkeligt omfang.
Politik og religion
Under Kong Mohammed V og Kong Hassan II blev magten i Marokko mere og mere centreret omkring kongen. Efter sin magtovertagelse flyttede den nuværende Kong Mohammed VI flere af kongens tidligere magtbeføjelser til parlamentet. Der er i dag relativ fri partidannelse og valg til parlamentet. Kongen er dog fortsat øverstkommanderende over militæret og udpeger personligt alle ministre.
Som noget af det første afsatte Mohammed VI den tidligere indenrigsminister Driss Basri. Han stod under den tidligere konge Hassan II i spidsen for den forhadte sikkerhedstjeneste. Den nye konge nedsatte også en kommission, der skulle undersøge de menneskerettighedskrænkelser, der havde fundet sted fra 1956 til 1999 under Hassan II og Driss Basri. Der blev samtidig oprettet et råd for menneskerettigheder. På menneskerettighedsområdet er der med den nye konge taget et stort skridt i den rigtige retning.
Kvinderne har fået forbedret deres formelle rettigheder siden Mohammed VI kom til magten. De reformer, han i starten, efter pres fra bl.a. kvindebevægelsen, søgte at gennemføre, blev beskyldt for at være i uoverensstemmelse med islamisk lovgivning, og der var store demonstrationer såvel for som imod reformerne. Kongen måtte trække dem tilbage, men har siden hen fået gennemført punkterne som lovændringer vedtaget i parlamentet.
Religion
Kongen er også øverste religiøse overhoved. Næsten 99% af den marokkanske befolkning er muslimer, der som i resten af den arabiske verden vægter islams betydning i dagligdagen forskelligt.
Islam fik en fornyet politisk betydning i Marokko i 1980’erne, hvor en islamistisk opposition begyndte at etablere sig. Bevægelserne blev overvåget og undertrykt af styret. Samtidig støttede man andre islamiske bevægelser, der ikke udgjorde en opposition til kongemagten eller ønskede den afskaffet. Ved at samarbejde med de mere venligstillede islamiske bevægelser søgte kongen at vise, at hans styre ikke var anti-islamisk, og dermed undgå at befolkningen vendte sig imod ham og sluttede op om den islamistiske opposition.
Den islamiske bevægelse, Retfærdighed og Godtgørelse, etableret i 1978 af Sheik Yassine, ønskede ikke at erobre magten men ville ændre samfundet indefra gennem islam. Bevægelsen stiller krav om sociale forbedringer og Sheik Yassine har været fængslet flere gange. Bevægelsen spiller i dag en stor rolle og mange marokkanere slutter op om dens krav om sociale forbedringer.
Økonomi
Marokkos økonomi har gennem de sidste tiår været præget af økonomiske reformer. Mange statslige virksomheder så som banker, minedrift, hoteller og telefonselskabet er blevet solgt til private investorer. Kongen menes dog stadig at have mange aktier i disse firmaer, og dermed en høj grad af kontrol over økonomien.
Stor fattigdom på landet har betydet, at folk i store antal søger ind mod byerne. Denne massive urbanisering har forværret boligsituationen, vandforsyningen og renovation i byerne drastisk. De økonomiske reformer, som Muhammed VI satte i gang fra 1999, har derfor koncentreret sig om at forny byernes slumkvarterer, give befolkningen rent drikkevand, føre elektricitet til landsbyerne ude i landet og projekter, der hjælper særligt udsatte grupper.
Forholdene er dog stadig udsigtsløse for mange unge. Mange unge er nødt til at hjælpe med at forsørge familien. Arbejdsløsheden er også høj, og derfor skal der meget mere tilbundsgående reformer til, før befolkningen får bedre sociale og økonomiske forhold.
Mange unge, især mænd, ser en mulighed i at emigrere til Europa og forsøge at tjene penge hér. Ved Gibraltar-strædet er der kun 50 km. til Spanien, og hvert år forsøger mange unge at nå Europa ad denne vej i små, skrøbelige fiskekuttere. Mange omkommer undervejs, mens andre igen bliver fanget af det spanske politi, når de kommer i land.
For nogle lykkes det at komme ind i Spanien og videre til Frankrig og Italien. Her lever de en illegal tilværelse og kan kun tage sort og ulovligt arbejde. Pengene, de tjener, sender de hjem til deres familier i Marokko. Det samlede beløb er så stort, at pengeoverførsler fra udlandet udgør 10 % af det samlede BNP. Det betyder, at en væsentlig andel af Marokkos samlede indtægt ikke kommer fra produktion i landet men fra disse overførelser.
Af Rikke Haugbølle |
